|
|
Moskusokse Moskusokser er flokdyr og de lever sammen i store flokke bestående af en førertyr, hunner og kalve af forskellig aldre. De overskydende hanner danner små flokke.Til modsætning fra mange andre dyr, så flygter moskusokserne ikke hvis den angribes af f.eks. en ulveflok. I stedet stiller de voksne dyr sig tæt sammen med front i mod ulvene, mens kalve og ungdyr beskyttes i midten. En moskusokse er meget stærk og en nærgående ulv kan risikere at blive spiddet på moskusoksernes spidse horn eller trampet ihjel. Moskusoksen tykke pels består af lange dækhår og en tyk ulden underpels. Dækhårene er vandafvisende, mens den tykke underpels beskytter mod selv den værste polarkulde. Moskusoksen kan leve i områder med temperaturer helt ned til -40oC. Moskusoksens uld kaldes også ”Qiviut” og er en eftertragtet vare, da den er 8 gange varmere end normal fåreuld. Men moskusokseuld er svært at få fat på, da man ikke kan klippe en moskusokse som man kan med får. Moskuokseuld indsamles derfor når moskusoksen skifter pels, samt fra nedlagte dyr efter jagt.Moskusoksen er faktiske ikke en ko, selvom navnet antyder det. Moskusoksen er tættere beslægtet med får og geder end med køer. Man kan især se det på moskusoksens afføring, som til forveksling ligner de små kugler man kender fra et får eller end ged — og langt fra den store smattede ”kokasse”.Moskusokse (Ovibos moschatus)- Klassifikation: Pattedyr
- Orden: Parrettåede hovdyr
- Familie: Skedehornede (Bovidae)
- Udbredelse: Arktiske region (Canada, Grønland og Alaska), samt små bestande i Norge, Sverige og Rusland
- Levested: Højt beliggende områder på fjelde og i bjerge samt græssletter
- Levetid: 15-25 år
- Kropslængde: Han (Tyr): 200-250 cm; Hun (Ko): 135-200 cm
- Skulderhøjde: 135 cm
- Vægt: Han (Tyr): 300-400 kg; Hun (Ko): 200-300 kg
- Kønsmoden: 2 år
- Brunst: August og september
- Drægtig: 250 dage
- Antal afkom: 1-2 kalve, normalt 1 hvert år
- Føde: Planteæder (herbivore); græs, urter, kviste og blade
|